Indhold:

En bydel - en familie

 

I 1916 fejrede Peder Lauridsen 25-års jubilæum som selvstændig købmand. I den anledning følte han trang til at give byen og dens borgere en lidt speciel gave, nemlig et håndbibliotek. Rent konkret bestod gaven af inventar til et bibliotek, 2000 bind samt et legat på 5.000 kr., hvoraf renterne skulle anvendes til indkøb af bøger og administration. Der var knyttet betingelser til gaven. Vejen Kommune skulle altid sørge for passende lokaler til biblioteket, ansætte personale og stille det gratis til rådighed for kommunens borgere. På forhånd havde Peder Lauridsen sikret sig et lejemål på tre rum - skrivestue, avislæsesal og udlån - for fem år i fotograf Poulsens hus, som lå sydvest for baneoverskæringen. Vejen kommune tog imod gaven. Resultatet blev et yderst elegant bibliotek med malerier på væggen og inventar i skønvirke. 

 6100 001 02 10

Vejen bibliotek, udlånet fotograferet i 1916. Købmand Peder Lauridsen gav i anledning af hans firmas 25-årsjubilæum inventar til et nyt bibliotek. Møblementet blev i tidens stil skønvirke.

Vejen Station var ved oprettelsen i 1874 en beskeden station på fem fag og en begrænset rangerareal. Efterhånden som byen voksede, blev stationen udvidet. Sporarealet blev jævnligt udbygget fra 1880, og der blev anlagt stikspor til Cikoriefabrikken Nørrejylland, Margarinefabrikken Alfa og Tagpapfabrikken Phønix. Også stationsbygningen blev udvidet flere gange, og der opført nye større pakhuse på baneterrænet. Alligevel fik stationsbygningen en forholdsvis kort levetid, idet den blev revet ned i 1917 og erstattet med en ny stationsbygning.

Baggrunden for dette var anlæggelsen af Troldhedebanen. Ideen om at udfylde den jernbanetomme egn omkring Vorbasse og Grindsted begyndte allerede at røre på sig i begyndelsen af 1890'erne. Flere byer bød ind på at blive banens udgangspunkt. I 1901 meldte en gruppe indflydelsesrige Vejen-borgere med Johannes Lauridsen i spidsen sig også på banen. De ønskede en jernbane fra Grindsted over Vorbasse til Vejen. Resultatet blev en gaffelbane fra Troldhede til Kolding/Vejen. Banen var med i Jernbaneloven af 1908, og i 1913 fik banen bevilling. Det blev en privatbane drevet af et andelsselskab.

I kvarteret omkring Vejen Station fik anlæggelsen af Troldhedebanen store konsekvenser. Højskolehjemmet måtte rives ned for at give plads til banens spor. Jernbaneoverskæringen blev erstattet af en viadukt, så trafikken mellem byens to halvdele kunne ske uforstyrret af jernbanetrafikken, og stationsbygningen blev revet ned. Den nye station blev tegnet af DSB's arkitekt H. Wenck, som tog Andreas Clemmensens station på Landsudstillingen i Århus 1909 som model. Resultatet blev en stationsbygning i Bedre Byggeskik, som i dag er omfattet af Bygningsfredningsloven. 

Til gengæld er kvarteret omkring stationen ikke så velbevaret som stationen. Kun en lille håndfuld er de her omtalte bygninger står endnu i en nogenlunde uforandret skikkelse. Gennem de sidste 40 år er meget blevet revet ned eller ombygget til ukendelighed. Stuehuset til Grønvang og Margarinefabrikken Alfa står endnu og vidner om en svunden tid, men de er udsatte. Bygningerne bliver ikke længere anvendt til deres oprindelige formål, de står tomme og forfaldet er truende, men de kan stadig reddes. Et er givet, de er værdifulde kulturhistoriske kilder til Vejens historie og dansk industrihistorie.


Linda Klitmøller er leder af

Lokalhistorisk Arkiv for Vejen Kommune

Trykt i Jounalen nr. 3, septenber 2004, side 11-23