Indhold:

En bydel - en familie

 

Ideen slog an, og i de følgende år udvidedes dyrkningen af cikorierødder år for år. Den øgede produktion krævede større tørringskapacitet. I 1880 byggede Johannes Lauridsen i fællesskab med broderen Jeppe Lauridsen og Jeppe Fink et cikorietørreri i Hejlsminde, i 1883 forpagtede han cikorietørreriet i Horsens og i 1886 byggede han et tørreri i Slagelse. Samtidig blev tørreriet i Vejen udbygget et par gange op gennem 1880'erne. Fra disse tørrerier leverede han i sidste halvdel af 1880'erne ca. halvdelen af de danske cikoriefabrikkers forbrug af tørrede cikorierødder.

6100 001 02 01

Cikoriefabrikken Nørrejylland fra 1888.
Foran fabrikken står personalet stillet op til fotografering.

Fabrikken blev revet ned omkring 1970.

Cikorietørrerierne kom til at udgøre det økonomiske fundament for Johannes Lauridsens første store satsning på industriområdet. I 1888 udvidede han tørreriet i Vejen med en produktionsafdeling. Navnet på den nye virksomhed blev Cikoriefabrikken Nørrejylland. Rent formelt var fabrikken en del af gården Grønvang og lå på dennes jorde. På fabrikken fremstillede man såvel kaffetilsætning som "normalkaffe" - et blandingsprodukt bestående af cikorie, malt og korn tilsat en ganske lille smule kaffe. Især det sidste produkt blev en stor salgssucces.

Konkurrencen på markedet var hård, og i 1901 valgte Johannes Lauridsen at sælge Cikoriefabrikken Nørrejylland til De danske Cikoriefabrikker (Rich-koncernen). Helt slap han dog ikke branchen. Det var en del af salgsaftalen, at han fortsatte som teknisk direktør i De danske Cikoriefabrikker. Denne post beholdt han frem til udnævnelsen til nationalbankdirektør i 1909. De danske Cikoriefabrikkede lukkede Cikoriefabrikken Nørrejylland i 1932, og bygningerne blev to år senere købt af Margarinefabrikken Alfa, som foruden at anvende dem til lager og sennepsproduktion også indrettede badmintonhal i en del af dem.

Den store satsning på dyrkning af cikorie gav sig flere udslag i byen. I 1884 indledte Johannes Lauridsen et samarbejde med smed Svenning Christensen Svenning om fremstilling af landbrugsmaskiner til cikoriedyrkning. De konstruerede maskinerne i fællesskab, Svenning stod for produktionen og Johannes Lauridsen for salget. Virksomhedens store slagnummer var deres patent roefrøsåmaskine, men de fremstillede også grubbere, radrensere og roeløftere. Maskinerne solgte de først og fremmest til omegnens bønder, men gennem stadig tilbagevendende annoncer i Vort Landbrug prøvede de at nå ud til et større publikum. I starten blev maskinerne produceret på cikorietørreriet, men i 1888 opførte Svenning egen fabrik, som kom til at ligge i hovedgaden nord for Stationskroen. Sortimentet blev nu udvidet til også at omfatte maskiner til cikorietørrerier. Efter en brand i 1891 blev virksomheden udvidet med et jernstøberi.